Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/klinik-kammersgaard.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/klinik-kammersgaard.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Body All Mind Kropsterapi - Klinik Kammersgaard

Body All Mind Kropsterapi

massage 270 x 157

 

Hvad er Body All Mind Kropsterapi?

Med en Body All Mind behandling, vil du opleve en kombination af behandlingsmetoder fra både det etablerede og det alternative behandlingsunivers. Målet med behandlingen er at skabe mere balance i din hverdag, og hjælpe din krop i retning af en tilstand, hvor den bliver i stand til at hele sig selv. Kroppen er nemlig intelligent, og psykiske påvirkninger kan sætte sig fysisk og omvendt. Krop, sind og sjæl hænger sammen, og derfor er vi nødt til behandlingsmæssigt også at anskue det sådan. Kroppen har ligeledes et ønske og en evne til at hele sig selv, hvis den får de rette elementer at arbejde med. Body All Mind behandling kan både stå alene, men kan også sammenkobles med både grundtræning og udrensning af kroppen.

 

Hvordan foregår behandlingen?

Når du ankommer, tager vi en lille kort samtale om hvad årsagen til dit besøg er. Jeg benytter mig af forskellige massageformer, pulsering af kroppen som kendt fra Body-sds, åndedrætsteknik, ledfrigørelse, ledmobilisering, zonetryk, meridianbehandling og fysioterapi. Nogle gange vil der være lidt samtale undervejs, for at finde ind til kernen af din problemstilling, alt afhængig af situationen. Samtalen kan både gå på psykiske problemstillinger, ernæringsterapeutiske råd og vejledning, eller ganske simpelt en vejledning i selvbehandling af smertepunkter.

 

Hvad kan behandles?

Som Body All Mind terapeut, kan jeg behandle klienter med et bredt spektrum af både psykiske og fysiske problemstillinger. Det kan både være de akutte fysiske smerter, de kroniske tilbagevendende smerter såsom ryg/nakke/lændesmerter, migræne, hovedpine, tennisalbue, golfalbue, musearm, knæproblemer og gigtsmerter. Det kan også være livsstilssygdomme, oppustethed, forstoppelse, diarre, eller psykiske problemer som stress, angst og nedtrykthed.

 

Jeg er igang med denne kropsterapeutiske uddannelse, Body All Mind terapeut, og er færdig i Marts, 2018. Jeg har en bred vifte af uddannelser inden for det kropsterapeutiske i rygsækken, og kombinerer derfor mine behandlinger med de bedste redskaber fra dem alle. Jeg er uddannet massageterapeut, manuel terapeut, sportsakupunktør og laver desuden laserbehandling.